Brandsikring

Sikkerhed i fokus med brandsikring

Professionel passiv brandsikring i nye og eksisterende byggerier

Hos Tekmi er vi specialister i passiv brandsikring af bygninger. Vi udfører brandlukning og brandtætning af både konstruktionssamlinger og installationsgennemføringer – altid i henhold til gældende lovgivning og relevante standard som  DS/EN 1366-4.

Tekniske installationer som rør, kabler og ventilationskanaler er nødvendige i alle moderne bygninger. Men uden korrekt brandlukning kan netop disse gennemføringer blive kritiske svagheder ved brand. Hvis de ikke er sikret korrekt, kan ild, røg og varme sprede sig hurtigt mellem rum og brandsektioner.

Det er her, Tekmi kommer ind i billedet.

Brandsikring udført som en naturlig del af processen

Som specialist i teknisk isolering er vi ofte de sidste håndværkere på installationerne. VVS-rør, ventilation og tekniske føringer skal isoleres til sidst – og derfor er det både praktisk og effektivt, at vi samtidig udfører den passive brandsikring, her tager vi også el installations gennemføringer med i samme omgang.

Denne kombination betyder, at du får:

  • én samlet løsning

  • færre koordineringsled

  • korrekt afslutning på arbejdet

  • dokumenteret brandsikring udført i samme arbejdsgang

Vi kender konstruktionerne, materialerne og installationerne i dybden – og kan derfor sikre en korrekt og holdbar løsning hver gang.

Certificerede løsninger og høj kvalitet

Vi arbejder udelukkende med godkendte og certificerede materialer fra anerkendte producenter som Craft og Protecta. Afhængigt af opgaven anvender vi blandt andet:

  • elastiske brandfuger til bevægelige samlinger

  • grafitbaserede materialer til rør- og kabelgennemføringer

  • akryl- og brandfugemasser til mindre åbninger

  • brandplader og brandmanchetter ved større gennemføringer

Alle løsninger vælges ud fra de konkrete krav til brandmodstandsevne, konstruktionstype og gældende brandklasse.

Overholdelse af lovgivning og BR18

Passiv brandsikring er en lovpligtig del af bygningsreglementet BR18. Kravene stiller blandt andet, at alle gennemføringer mellem brandmæssige enheder skal brandtætnes korrekt for at forhindre brandspredning.

Hos Tekmi sikrer vi, at:

  • arbejdet udføres efter gældende standarder

  • løsningerne lever op til testede brandkrav

  • der udarbejdes korrekt kvalitetssikring og fotodokumentation

Det giver tryghed for både bygningsejere, entreprenører og brugere.

Din lokale samarbejdspartner i Nordjylland

Tekmi holder til i Svenstrup ved Aalborg (9230) og arbejder i hele Midt og Nordjylland. Vi løser opgaver for både private, virksomheder, boligforeninger og større byggeprojekter – i både nye og ældre bygninger.

Med fokus på kvalitet, sikkerhed og korrekt udførelse hjælper vi dig med at skabe bygninger, hvor brandsikkerheden er i orden – fra inderst til yderst.

Har du brug for hjælp til brandlukning eller passiv brandsikring?
Kontakt Tekmi i dag og få en professionel løsning.

Brandisolering - Tekmi - 20250312 134539 scaled e1741883721221 - Brandsikring